Salgs-/entrepriseleder, Vejservice, Uldum
⚽ Salgs-/entrepriseleder søges – Vejservice Region Midt, Uldum
Er du typen, der kan sætte to mand og lægge den perfekte aflevering?
Kan du tage skuddet selv, når chancen byder sig – og stadig smile, hvis det bliver et selvmål?
Og kan du tage højre back, når Ole har trukket en fiber og vi mangler én, der kan lukke hullet – selvom du egentlig spiller offensiv midtbane?
Så er du måske vores nye kollega!
Vi er et hold på 25 spillere – undskyld, medarbejdere – der har travlt med kørebaneafmærkning og afspærring. Vi leder efter en ny salgs-/entrepriseleder, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et stærkt team.
🛠️ Dine opgaver:
- Planlægning og koordinering af opgaver
- Fakturering og økonomi
- Salg og kundekontakt
- Ledelse af timelønnede
- Kvalitetssikring og projektstyring
🎯 Erfaring er ikke et krav – men interesse, nysgerrighed og lidt nørderi er et must. Du skal kunne læse spillet, tage ansvar og vide, hvornår du skal spille bolden videre.
👨💼 Hvilken leder får du?
Du får en leder, der ikke nødvendigvis står og råber fra sidelinjen. Jeg er ham, der vasker trøjerne, støtter dig efter et selvmål og sørger for, at du har det godt – både på og uden for banen.
Vi spiller hinanden gode, og vi vinder og taber sammen.
📞 Vil du med på holdkortet?
Kontakt Daniel Bach på 29686703 eller daniel.bach@peabasfalt.dk
Om Peab
Peab er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med ca. 14.000 ansatte og en omsætning på 57 mia. SEK. Koncernen har strategisk placerede kontorer i Sverige, Norge og Finland og Danmark. Hovedkontoret ligger i Förslöv på Bjäre-halvøen i Skåne. Aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. I Peab Asfalt A/S i Danmark varetager vi alle opgaver indenfor produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. Med 7 asfaltfabrikker og 5 kontorer fordelt over hele landet, beskæftiger vi samlet set ca. 300 medarbejdere.