Salgsingeniør, Region Nord, Viborg

Peab Asfalt A/S søger en Salgsingeniør til Region Nord med base i Viborg.

Du tilbydes et udfordrende og spændende job med stor grad af selvstændighed, hvor du selv er med til at sætte præg på din hverdag.

Du kommer til at stå for salg af asfaltentrepriser i alle faser i samarbejde med salgschefen.
Kunderne er kommuner, andre offentlige myndigheder, entreprenører samt private.

Stillingen indebærer betydelig kundekontakt, derfor er det vigtigt, at du er i stand til at opbygge og bevare langvarige relationer til vores kunder og samarbejdspartnere.

Du har en byggeteknisk baggrund og meget gerne erfaring fra asfaltbranchen.
Vigtigst er din lyst til at opbygge og udbygge relationerne til kunderne.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med yderligere to sælgere og vil referere til regionschefen. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og hjælper hinanden i mål med et smil på læben.

Som person er du udadvendt, selvstændig og i stand til at samarbejde med andre. Du tager ansvar og bidrager aktivt til virksomhedskulturen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har min. 5 års erfaring fra entreprenørbranchen
  • asfaltkendskab
  • besidder et godt købmandskab
  • har flair for salg
  • kan tale med mennesker på alle niveauer
  • har gode samarbejdsevner
  • er selvdrevet og handlekraftig
  • kan bevare overblikket og holde mange bolde i luften i en travl hverdag
  • arbejder struktureret og forfølger fastsatte mål

Peab Asfalt er en moderne og attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi søger dynamiske medarbejdere, som kan bidrage til den positive vækst og samtidig ønsker at udvikle sig sammen med os i respekt for virksomheden, kolleger og vores fælles omgivelser.

Er du engageret og har den rigtige indstilling til et job med frihed under ansvar og relevant uddannelse/baggrund, glæder vi os til at høre fra dig.

Brænder du for stillingen, så send hurtigst muligt din ansøgning, CV og evt. anbefalinger til os via linket. Ansøgningerne behandles løbende.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regionschef Mohamad Hamze på tlf.: 30733688

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Om Peab
Peab er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med ca. 14.000 ansatte og en omsætning på 57 mia. SEK. Koncernen har strategisk placerede kontorer i Sverige, Norge og Finland og Danmark. Hovedkontoret ligger i Förslöv på Bjäre-halvøen i Skåne. Aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. I Peab Asfalt A/S i Danmark varetager vi alle opgaver indenfor produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. Med 7 asfaltfabrikker og 5 kontorer fordelt over hele landet, beskæftiger vi samlet set ca. 300 medarbejdere.
Frist:
Lokation: Egelundvej 3, 8800, Viborg, Denmark
Peab Asfalt
Nørreskov Bakke 1
8600 Silkeborg
Tlf.: 87 22 15 00
Mail: info@peabasfalt.dk